Om Louisegaarden

Vores ærværdige gamle ejendom er fra 1925 og består i dag af 20 lejligheder og 4 butikker fordelt på to opgange i forhuset og 9 lejligheder i det nyrenoverede baghus. Til ejendommen hører et hyggeligt gårdmiljø med to "tagterrasser".

I 2006/2007 gennemgik Ejerforeningen Louisegaarden en større forandring. Udover renoveringen af baghuset til 9 moderne ejerlejligheder blev der opført 4,5 m2 store altaner på bagsiden af forhuset ud fra næsten hver eneste lejlighed ligesom der blev anlagt store nye tagterrasser.

I sommeren 2008 blev Århus Å, der løber parallelt med Åboulevarden og vores ejendom, genåbnet, som en del af et stort projekt for hele området. Resultatet er et lækkert miljø med nye spændende butikker, caféer og restauranter!

Generalforsamling

Til orientering er Ejerforeningens ordinære 2012 Generalforsamling fastsat til mandag den 12. marts 2012 kl. 17:00. I lighed med tidligere år finder Generalforsamlingen sted på Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, DK-Aarhus C.

 

Loftprojektet

OPDATERING 3. februar, 2012:
Arbejdet med etablering af nye pulterrum har som tidligere nævnt været noget større end forventet, men Jels Huse er fortsat fortrøsningsfuld med, at den samlede plan storst set kommer til at holde. Vedhæftet er den seneste opdaterede plan for den resterende del af projektet.
 
OPDATERING 31. januar, 2012:
NYE POSTKASSER I OPGANG 51, TORSDAG DEN 2. FEBRUAR, 2012
I forbindelse med etableringen af de to ekstra lejligheder i opgangen er det, for at have ens postkasser, nødvendigt at udskifte alle postkasserne i opgang 51.
Jels Huse vil i løbet af torsdag den 2. februar 2012 nedtage de eksisterende postkasser og samtidig montere de nye. Når renoveringen af fortrappen er færdig, vil Ejerforeningen montere nye navneskilte på samtlige postkasser, men vil indtil da blot påklistre en mindre label med navne på de enkelte beboere. I er desværre selv nødt til at genanskaffe ”nej tak til reklamer” klistermærker --- der kommer opslag vedr. placering af disse på postkassen, således at der ikke bliver konflikt med de nye permanente navneskilte.
Nøglen til de nye postkasser vil være den samme, som allerede i dag bruges til jeres fordøre!
Af hensyn til selve ombytningen af postkasserne, vil det være en stor hjælp om I efterlader lågen ulåst, når I torsdag eftermiddag har tjekket for post. Hvis der er låste låger efter kl. 17:00, vil de pågældende lejligheder umiddelbart herefter blive kontaktet --- skulle der herefter fortsat være enkelte låste låger, vil Ejerforeningen og Jels Huse i fællesskab tillade sig at flytte posten fra den gamle postkasse til den nye.
 
OPDATERING 31. december, 2011:
De bedste ønsker til alle ejere og lejere om et godt og lykkebringende nytår!
Og derudover, og som nævnt i opdatering af 19. december, 2011, hermed resultatet af den gennemgang af alle lejlighederne i forhuset, som Ejerforeningen og Jels Huse foretog onsdag den 21. december, 2011. Hvis du/I har yderligere bemærkninger/mangelspunkter, skal disse sendes direkte til Ejerforeningen på info@louisegaarden.dk senest fredag den 6. januar 2012, hvorefter de vil blive videregivet til Jels Huse. Arbejdet med udbedring af de konstaterede mangelspunkter vil ske i starten af januar måned 2012.
 
OPDATERING 19. december, 2011:
V I G T I G T
Arbejdet inde i de enkelte lejligheder er nu ved at være tilendebragt, men inden vi siger god for denne del af arbejdet, vil Ejerforeningen og Jels Huse i fællesskab gennemgå arbejdet. Planen er at starte gennemgangen sidst på eftermiddagen førstkommende onsdag (den 21. december) --- efter planen vil vi starte lige omkring kl. 18 og forventer at være færdig senest ved 20:30-tiden. Gennemgangen forventes ikke at tage mere end ca. 10 minutter per lejlighed.
Efter gennemgangen vil evt. bemærkninger/mangler vedr. gennemgangen blive gjort tilgængelige her på hjemmesiden. Hvis du/I har yderligere bemærkninger/mangelspunkter, skal disse sendes direkte til Ejerforeningen på info@louisegaarden.dk senest fredag den 6. januar 2012, hvorefter de vil blive videregivet til Jels Huse. Hvis du/I ikke selv bebor lejligheden, er du/I naturligvis meget velkommen til at komme forbi og deltage i gennemgangen på onsdag. 
 
OPDATERING 6. december, 2011:
Som alle beboere i opgang 51 nu er bekendt med, har der i dag været afbrudt for varmeforsyningen, for at kunne lave tilslutning af den nye 6. sal. Det skal samtidig beklages, at der ikke blev givet et længere varsel! På den positive side skal det fremhæves, at den varslede afbrydelse af en uges varighed alligevel ikke blev nødvendig p.g.a. smedens gode forarbejde. Der vil på et senere tidspunkt (efter nytår) blive tale om en tilsvarende afbrydelse af varmeforsyningen i opgang 53, men mere derom senere.
 
OPDATERING (Nr. 2) 24. november, 2011:
Der skal gennemføres omfattende elarbejde i den kommende uge, hvorfor det vil blive nødvendigt at foretage et antal kortvarige afbrydelser i strømmen i perioden fra mandag den 28. november, 2011 og til onsdag den 30. november, 2011. Som det fremgår af opslaget, kan der forekomme 1-2 afbrydelser per dag og hver afbrydelse vil vare ca. 20 minutter.
 
OPDATERING 24. november, 2011:
Blot til information har Ejerforeningen netop indgået en aftale med City Reklame om opsætning af stort reklamebanner på byggestilladset for de to kommende uger: 48 og 49. Banneret er ret stort og vil dække hele 3. og 4. salen i nummer 51. De to lejligheder er indforstået med opsætningen.
Ejerforeningen og Jels Huse får en pæn kompensation for udlejningen af reklamepladsen!
 
OPDATERING 20. november, 2011:
Som alle kan se skrider arbejdet fremad, både med fortrapper, pulterrum og udskiftning af taget. Jels Huse har desværre underestimeret arbejdet med såvel brandsikring af fortrapper som etablering af nye pulterrum, således at de er efter tidsplanen. De har dog lovet, at arbejdet med pulterrummene nok skal være tilendebragt før jul!
Forberedelserne til udskiftning af elevatordørene er ved at være tilendebragt, således at vi en af de kommende uger kan starte selve udskiftningsarbejdet - p.t. regner vi med at tage en opgang af gangen, således at driftstoppet begrænses mest muligt (men vi bliver nødt til at lukke ned mens arbejdet pågår).
Smeden er også i gang med forberelserne til tilkobling af den nye 6. sal til fjernevarmesystemet. Den andelige dato er desværre endnu ikke aftalt, men vi er trods alt hjulpet lidt af det relativt varme vejr.
 
OPDATERING 20. oktober, 2011:
Som informeret om på de informationsmøder, der fandt sted på loftet umiddelbart før arbejdet i de to opgange blev igangsat, vil det (mod særskilt betaling) være muligt, at få elektrikeren til at flytte din elmåler fra dens nuværende placering og ud i det nye pulterrum. Hvis du er interesseret, skal du selv kontakte Elektrikermester Erik Mikkelsen som nærmere beskrevet i vedhæftede opslag. Aht. hans planlægning opfordres du til en hurtig reaktion.
 
OPDATERING 17. oktober, 2011:
Fra og med tirsdag den 18. oktober starter arbejdet med de nye pulterrum. Som det fremgår af Jels Huses notat, vil I gennem de næste ca. 3 uger få "besøg" af en lang række forskellige håndværkere.
  
OPDATERING 14. oktober, 2011:
Vi har konstaret et problem med nødalarm-kommunikationen i de to elevatorer (både Schindler og TDC er adviseret), hvorfor det er besluttet midlertidigt at sætte elevatorerne ud af drift. Det er planen i løbet af den kommende uge at få trukket nye telefonledninger, således at der igen er kontakt til alarmcentralen. Beklager ulejligheden, men vi er nødt til at vurdere sikkerheden højest!

OPDATERING 13. oktober, 2011:
Til information har Ejerforeningen givet tilladelse til, at der ekstraordinært arbejdes med asbestsaneringen på loftet i den førstkommende weekend, således at arbejdet med fjernvaremrørene kan komme i gang snarest muligt (således at perioden uden fjernvarme kan afvikles, inden det for alvor bliver koldt!). Weekendens arbejde burde ikke give støjgener, da der alene skal foretages en indpakning (i plastic) og "støvsugning" af nogle af de gamle rør. Arbejdet vil ikke starte før efter kl. 8:00 og forventes afsluttet sidst på eftermiddagen.
 
OPDATERING 9. oktober, 2011:
Til information er beboerne i de fire 5. sals lejligheder blevet informeret om, at der mandag (10. oktober) vil blive sørget for, at alle lofter bliver fotograferet, således at det kan dokumenteres, om de lider skade i forbindelse med det kommende arbejde på loftet. Informationen lød således
 
OPDATERING 7. oktober, 2011:
Så er turen kommet til, at vi på mandag starter nedtagning af de gamle bagtrapper hvorfor adgang via bagdørene bliver forhindret. Se vedhæftede opslag.
 
OPDATERING 1.oktober, 2011:
Tirsdag den 4. oktober bliver sidste mulighed for at benytte vaskerummet. Fra onsdag morgen begynder nedbrydningen af vaskerummet forud for asbestsaneringen.
 
VENLIGT, SØRG OGSÅ FOR AT FÅ FJERNET DE SIDSTE TING FRA LOFTET. OGSÅ DEM DER ER STILLET FREM TIL "FRI AFHENTNING" OG DET STORE GLASBORD. HVIS I IKKE SELV FJERNER DET FÅR EJERFORENINGEN EN REGNING!!!
  
OPDATERING 29. september, 2011:
Fra i morgen, fredag den 30. september starter udskiftningen af hoveddøre i opgang 53. Se opslag for detaljer.
 
OPDATERING 27. september, 2011:
Jfr. vedhæftede opslag påbegyndes udskiftningen af hoveddøre i opgang 51 i morgen, onsdag den 28. september.
 
OPDATERING 21. september, 2011:
Opsætning af stillads begynder i næste uge!
Udskiftningen af taget sker som bekendt i 2 faser: Fase 1 er taget over opgang 51 og fase 2 taget over opgang 53. Jels Huse har valgt at få fuld inddækning af taget, således at arbejdet ikke bliver forsinket pga. regn- eller snevejr.
 
Opstilling af stillads ud for opgang 51 (både for- og bagside) inkl. materialestillads/tårn hen over porten og et par meter på begge sider starter fra den kommende uge. Efter planen nedtages stilladset og flyttes til opgang 53 lige omkring årsskiftet. Materialestillads/tårn vil dog først kunne fjernes, nå begge tagflader er udskiftet.

OPDATERING 20. september, 2011:
Af vedhæftede opslag til alle lejligheder med loggiavinduer (i både nr. 51 og nr. 53) vil Jels Huse demontere eksisterende loggiavinduer og lukke med fibergips indefra hver enkelt lejlighed d. 22-23. september. Arbejdet starter kl. ca. 7.00 i nr. 51. I bedes venligst have ryddet rummet med loggia vinduet og adgangsvejen

OPDATERING 15. september, 2011:
Se vedhæftede opslag fra Jels Huse omkring brandsikring i opgang 51:
Vi vil begynde brandsikringen af loggia vinduerne fra mandag morgen d.19. september ca. kl. 7.30 Vi skal kun ind i de lejligheder med loggia vinduer. I bedes fjerne dørmåtter på for- og bagtrappe, ligeledes bedes I fjerne personlige genstande på bagtrappen, da vi begynder tilmuringen af bagtrappevinduerne.

Og vedhæftede opslag fra Jels Huse omkring brandsikring i opgang 53:
Vi vil begynde brandsikringen af jeres fortrappe mandag morgen d.19. september ca. kl. 7.30. I bedes fjerne dørmåtter på for- og bagtrappe, ligeledes  bedes I fjerne personlige genstande på bagtrappen, da vi begynder tilmuringen af bagtrappevinduerne.

OPDATERING 9. september, 2011:
Det i opslag af 1. september, 2011 adviserede informationsmøde for beboere og ejere i opgang 53 er nu fastsat til mandag den 19. september, 2011 kl. 17:00. Mødet finder sted på loftet.

OPDATERING 7.september,2011:
I fortsættelse af opslag og breve dateret 1. september 2011 blev der mandag den 5. september 2011 holdt et kort informationsmøde for ejere og beboere i opgang 51. I fortsættelse af mødet har Jels Huse bekræftet den overordnede tidsplan, som kan findes her.

OPDATERING 28. august, 2011:
Papirarbejdet er nu næsten færdigt og så langt fremskreden, at vi sammen med Jels Huse netop har besluttet, at arbejdet skal igangsættes fra og med mandag den 12. september, 2011!!
Vi håber i løbet af den kommende uge at kunne præsentere den detaljerede tidsplan, men på nuværende tidspunkt gælder, at arbejdet med brandsikring, bagtrappe m.m. starter i opgang nr. 51 mandag den 12. september (og ca. 3 uger senere i nr. 53).
I nr. 51 vil der være heftigt aktivitet med en lang række forskellige håndværkere fra starten mandag den 12. september og ca. 3 uger frem --- langt de fleste dage vil de have behov for at komme ind i lejlighederne på flere forskellige tidspunkter.
Der vil blive indkaldt til et kort orienteringsmøde (per opgang) umiddelbart før arbejdet starter. På dette møde er det nødvendigt, at den enkelte lejlighed enten medbringer en nøgle til Jels Huse's direktør eller redegør for hvordan der ellers kan sikres adgang til lejligheden!!
Husk også, at der i lejlighederne til højre (med logia) også skal ske brandsikring på indersiden, således at væggen og rummet skal forberedes for dette arbejde.
Vi glæder os til at komme i gang og håber at alle vil hjælpe med til at få arbejdet til at forløbe glat! Hvis der er praktiske sørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@louisegaarden.dk, så skal vi forsøge her på hjemmesiden at besvare dem! 

OPDATERING 5. juli, 2011:
Papirarbejdet skrider rigtig godt fremad, og de fleste relaksationer er ved at være på plads. Ligeledes er det øvrige tinglysningsarbejde helt på planen. Det ser efterhånden mere og mere realisktisk ud med en startdato lige omkring 1. september 2011. En lille praktisk ændring er, at vores advokat er skiftet fra Hørlyck & Steffensen til HjulmandKaptain (Nørrebrogade 34-26, 8000 Aarhus C). Denne ændring får ingen praktisk betydning, da de to advokatfirmaer har indgået de nødvendige aftaler vedr. fuldmagter, gebyrer, m.m.

---

Overdragelsesaftalen med Jels Huse ApS er nu underskrevet!
Landinspektøren har anmeldt projektet og de nye lejligheder på "projektstadiet"!
Og kommunen har udsendt projektet til nabohøring med indsigelsesfrist torsdag den 9. juni, 2011. Se materialet her.
Omkring tidsplanen er vi desværre (fortsat) endnu ikke i stand til at offentligøre en endelig tidsplan, men "håber" at papirarbejdet kan være afsluttet, således at vi kan starte selve arbejdet omkring den 1. september, 2011.